Generel Information

Find din billet til årets fest på plænen HER

Køb, salg og bytte af billetter er IKKE tilladt igennem Festen på Plænens Facebook eller Instagram sider. Opslag omkring dette, vil blive slettet.

​Vi garanterer ikke for billetter, der ikke er købt direkte hos Billetto. 

Vi anbefaler, at man benytter anerkendte salgskanaler, som DBA eller lignende.

Hav din billet samt Coronapas klar ved ankomst til pladsen.

Ønsker du at forlade pladsen er det muligt at komme igen ved køb af et Retur-Armbånd (25 kr.) kan købes i info-vognen.

Børne billet: Børn under 10 år har gratis entre ifølge med voksen. Børn fra 10 år og opefter, skal købe almindelig billet

Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer i koncertområdet, det vil blive konfiskeret og kasseret i indgangen.

Lægeordineret medicin til eget brug er tilladt at medbringe.

Der pålægges 5,- pr krus / shots rør / flaske / bærebakke, der købes på pladsen. Dette skal betales i baren. Tag gerne det brugte krus med i baren og byt til nyt når du henter drikkevarer.

Der findes en pantbod på pladsen, hvor hver gæst max kan indlevere 10 ting ad gangen.

Pantboden udbetaler ikke kontanter, men fører pant-beløbet tilbage på et valgfrit betalingskort.

For at undgå pantsamlere, forbeholder Eventkompagniet Randers ApS sig retten til at afvise gentagende indleveringer fra samme person og vedkommende risikerer bortvisning fra pladsen.

Vær opmærksom på at pantboden lukker kl. 23.30.

Åbningstider:

Fredag d. 20/8:

Pladsen er åben fra 13:00

Lørdag d. 21/8

Pladsen er åben fra: 12:00

Det vil i hele åbningstiden være muligt at komme i det Irske telt hvor forskellige livebands vil spille op til dans og sang, se mere på https://www.facebook.com/events/535847597736204?active_tab=about

Baren i VIP afdeling er åben for fri bar i øl, vand, vin og spisning fra kl.16-19 begge dage.

Bemærk venligst, at der kun er adgang til VIP område for personer med gyldig billet som er omvekslet til armbånd ved indgangen.

Stole er IKKE tilladt på pladsen. Dog må tæpper gerne medbringes til at sidde på i udvalgte områder, følg altid personalets anvisninger.

Fredag 20. august: 

14:00 – Shane & Jane i Det irske telt

16:00 – GAS-BU-DUA 

18:30 – BACK IN BLACK 

21:00 – SØMÆNDENE 

23:00 – CASCADA 

Lørdag 21. august: 

16:00 BRO 

18:30 HAMPENBERG ft. YEPHA 

21:00 UDE AF KONTROL 

23:00 DJ ALIGATOR

Vi gør opmærksom på at ændringer kan forekomme i Line-Up – men det håber vi bestemt ikke sker og vi vil så vidt muligt bestræbe os på at finde erstatninger i tilfælde af sygdom eller andet uforudset fra kunstnerne. Billetter kan IKKE refunderes i tilfælde af ændringer i Line-Up.  

Vi henviser til Parkeringspladsen ved Randers Regnskov – Det er ikke muligt at gå direkte til Festpladsen herfra, vi henviser til man krydser Tørvebryggen og går på fortovet ved Randers Kommune og går over til festpladsen fra krydset ved Randers Bro.​

Følg venligst anvisningerne fra politiet og overhold alle forbud.

Ulovligt parkerede biler vil blive fjernet af politiet uden ansvar og på bilens ejers regning.

Personer med handicap skal købe billetter på Billetto på lige fod med andre gæster.

​Har du ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationer, tilbyder vi en gratis dagsbillet til din ledsager. Ønsker I at opholde jer i VIP området, har I mulighed for at tilkøbe en opgradering til ledsageren. Billet udleveres i billetvognen ved indgangen mod forevisning af gyldigt ledsagerkort.

Parkering

Handicapparkering findes som udgangspunkt tæt på koncertområdet, men kan ikke garanteres.

Toiletforhold

Der forefindes Handicap Toilet på pladsen.

Terræn

Regnvejr kan skabe udfordringer for kørestol brugere, da det primære underlag er græs.

Festen på plænen er kontantfri

Vores barer tager imod VISA, MasterCard, Cash Card og dankort.

Cash Card

I vores bank på pladsen, er der mulighed for at veksle kontanter til et CashCard, som kan bruges til betaling de fleste steder på pladsen.

Er der penge tilbage på dit CashCard, kan disse indløse på pladsen inden kl. 24.00 – ellers skal du SENEST 60 dage efter festen indsende CashCard nummeret samt dit reg.nr. og konto nummer til os på kontakt@påplænen.dk – Beløb mindre end kr. 25,00 vil ikke blive refunderet, men anvendes til at styrke det lokale idrætsarbejde for børn og unge.

OBS! Hold øje med egen bankkonto. Der kan gå op til 40 dage før pengene er tilbage på kontoen.

Festen På Plænen tager ikke ansvar for bortkomne kort og erstatter ikke beløbet det måtte indeholde.

Mister du dit CashCard, kan det dog spærres, hvis du har kortnummeret.

Der er ikke garderobe service i forbindelse med arrangementet.

Hittegods

Finder vi glemte sager under festen indleveres disse i informationsvognen, hvor man kan henvende sig inden kl. 23:45.

Glemte sager indleveres til det lokale hittegodskontor efter arrangementets afholdelse.

Vagter

Vagterne har øverste myndighed på pladsen. Derfor bedes du venligst følge de instrukser, som de giver dig.

Sikkerhed

Vi har et godt vagtberedskab samt et korps af dygtige kontrollører, der før alt for at give dig en god oplevelse og service. Uanset om du er til roligere forhold eller fuld fart, kan du være helt sikker på, at vi vil gøre alt hvad vi kan, for at passe godt på dig og de øvrige gæster.

Undgå at blokere udgange eller korridorer, som skal lede folk væk fra koncertområdet.

Det er i øvrigt strengt forbudt at:

Skubbe og mase – specielt foran scenen

Crowd surfing

Stage diving

Kaste med genstande, øl og lignende 

– dette medfører omgående bortvisning

Førstehjælp

Der er et Samarit Hold til stede under hele arrangementet.

Narko

Der er nul tolerance overfor narko af enhver art. Handel med eller besiddelse af narko medfører omgående bortvisning samt politianmeldelse.

Våben

Det er ikke tilladt at medbringe nogen form for våben. Besiddelse af våben medfører omgående bortvisning samt politianmeldelse.

Foto & Video

Det er ikke tilladt at medbringe båndoptager, foto-/videokamera. Lyd – film – og videooptagelser er ikke tilladt.

Dyr

Det er ikke tilladt at medbringe dyr på koncertpladsen.

Telte

Opsætning af telte og pavilloner er ikke tilladt.

Gyldigt Coronapas skal fremvises ved indgang på pladsen, gældende retningslinjer på afholdelsestidspunktet skal følges.

Eventkompagniet Randers ApS tager forbehold for ændringer i programmet.

Eventkompagniet Randers ApS fraskriver sig ethvert ansvar som følge af udefrakommende omstændigheder (force majeure), hvilket bl.a. kan være ekstreme vejrforhold, herunder skybrud og tordenvejr, myndigheds-restriktioner, ændret lovgivning, terrortrusler, brand mv. (ikke begrænset til nævnte tilfælde). Eventkompagniet Randers ApS kan således ikke gøres erstatningsansvarlig for udefrakommende omstændigheder, som Eventkompagniet Randers ApS ikke har mulighed for at forhindre.

I tilfælde af ekstreme vejrforhold vil Eventkompagniet Randers ApS i samarbejde med de sikkerhedsansvarlige og relevante myndigheder/virksomheder foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Det kan i yderste konsekvens betyde, at hele eller dele af de enkelte koncerter indstilles, og at programmet genoptages senere den pågældende dag, når forholdene tillader det. I så fald tages der forbehold for, at der kan ske ændringer i programmet.

Billetter refunderes udelukkende, hvis hele arrangementet aflyses. Et arrangement anses alene for aflyst, såfremt hele arrangementet/programmet ikke gennemføres. Ændringer i programmet, delvis gennemførelse af arrangementet/programmet, ændring af lokaliteten mv. anses ikke for at være en aflysning.

Bemærk venligst, at Eventkompagniet Randers ApS ikke er hæfter for person-, ting- eller høreskade.